Digital teknologi er blevet til så fast en del af sundhedspleje, at mange har glemt at det ikke altid var tilfældet. Teknologi har allerede revolutioneret sundhedspleje, og det vil revolutionere det endnu mere i fremtiden. I dag tager vi et blik på fortiden og kigger på hvordan teknologi har gjort sundhedssystemet bedre.
Bedre adgang til medicinske data
Nu til dags er det nemmere at opbevare og dermed at opnå adgang til medicinske data. I princippet kan sundhedspersonale hente patientens data hvor som helst. Det afhænger naturligvis af det samlede system. Fx overføres data ikke nødvendigvis fra en læge til en anden, men det kan det i princippet gøres.
Forbedret kommunikation
Læger kan nu have en bedre kommunikation med patienterne. Tag fx de kvinder, som bliver gravide. Nu til dags findes der mobile applikationer, som hjælper lægerne med at overføre scanninger, data og rådgivning til de kommende mødre via en app. Det gør det ikke alene nemmere for gynækologerne at kommunikere med patienterne, men det kan potentielt også forbedre babyernes helbred, da møderne har bedre adgang til det de bør vide.
Telelæger
Teknologi har også givet folk mulighed for at få hjælp via en telelæge. Det kan være at en person har for travlt til at tage til lægen, eller at han eller hun fx ikke bor i nærheden af en. Måske er personen i et land, hvor de ikke taler det samme sprog som de lokale læger. Der kan det også være smart at få hjælp fra en telelæge.
Vil droner levere medicin?
Vi har kigget en smule på fortiden og nutiden, men det er også interessant at kigge på fremtiden. I USA har UPS testet et system, som de kalder for Flight Forward. De er i gang med at teste om droner kan benyttes til at levere kritiske medicinske prøver fx blodprøver mellem to dele af et hospital i Raleigh i North Carolina. Det forventes at dronerne i fremtiden potentielt vil være med til at redde liv.
Big Data fører til gennembrud
Her er der tale både om nutiden og fremtiden. Hospitaler anvender allerede Big Data til at gennemføre vigtig forskning. Fx analyserer den amerikanske virksomhed Evidation Big Data baserede på tre millioner frivillige personer. Det har blandt andet ført til vigtige fund i forhold til søvnmønstre, diæt og det kognitive helbred. Fx er der projekter, som fokuserer på om teknologi effektivt kan overvåge kronisk smerte.
Kur til diabetes
I Danmark har diabetes været i rampelyset, da den danske fodboldspiller Kasper Dolberg har fået diagnosticeret sygdommen. I et andet sted i verden udvikler Semma Therapeutics teknologi, som potentielt kan helbrede sygdommen. Det ville være et enormt gennembrud. Alene i Danmark lider omkring 280.000 personer af sygdommen.