Vi rejser som aldrig før. Dette gælder både danskere og folk fra mange andre lande, men hvis vi kigger på danskerne, så viser statistik at danskerne er blevet mere rejseglade med årene.
Ved at tjekke sine kunders mobilregning har TDC fundet ud af omkring 700.000 af deres kunder har opholdt sig mindst fire dage i et andet land i sommeren 2017. Selvom at TDC er et teleselskab, så er de stadigvæk nysgerrige til at finde ud af hvor de rejseglade danskere foretrækker at rejse hen og statistikken peger på at de fleste danskere tager til Tyskland, Italien eller Spanien. Dette gælder i hvert fald de der vælger at benytte roaming i udlandet.
Dertil skal det nævnes at hver syvende dansker vælger at slukke mobilen, når de tager på ferie i udlandet. Det gør de selvom der er masser muligheder for roaming uden at det koster det hvide ud af øjnene.
Siden den 15. juni 2017 har der været fri roaming inden for EU’s grænser for europæiske borgere. Det betyder at du nu betaler nøjagtigt samme pris for at sende SMS’er, at ringe og at bruge datatjenester i udlandet, som du ville gøre, hvis du brugte din telefon hjemme i Danmark.
Roaming i EU-lande
Den europæiske lovgivning for roaming til hjemmetakst er beregnet til dem, som rejser til andre europæiske lande en gang imellem. Med andre ord er ideen ikke at man skal benytte roaming på permanent vis i udlandet, hvis man fx arbejder i udlandet eller tager på studie udveksling i udlandet. Derfor har mobilselskaber lov til at overvåge og at kontrollere dit forbrug af roaming i en periode over fire måneder.
Hvis de opdager at du befinder dig mere tid i udlandet end hjemme og at dit forbrug af roaming er større end dit forbrug af data i dit hjemland, så må mobilselskabet kontakte dig om anmode om en redegørelse for din situation. Du kan læse meget mere om reglerne for europæiske roaming her.
Roaming uden for Europa
Hvis du betaler lidt ekstra for dit mobilabonnement hos YouSee, så kan du også gå på internettet når du er i otte følgende lande, som ligger uden for EU; Australien, Canada, Færøerne, Grønland, New Zealand, Thailand, Tyrkiet, og USA. Dog er det begrænset hvor meget du må gå på internettet. Du kan vælge et abonnement hvor du kan surfe 200 mb om måneden eller vælge abonnementet, der giver mulighed for 1 gb data roaming om måneden i de førnævnte lange.
Siden november 2015 har 3 givet sine kunder mulighed for at bruge internet på samme vilkår som i Danmark lige meget om de rejser til lande som fx USA, Singapore eller Peru. 3 var med sit ”3LikeHome” koncept det første danske teleselskab, der tilbød sine kunder fri data roaming på den anden side af Atlanterhavet.